I tilknytning til åbningen af Glasmuseets to nye udstillinger i november afholder Glasmuseets Venner venneweekend.
BERTIL VALLIEN
16. november 2013 - 16. marts 2014
En retrospektiv udstilling med værker af én af pionererne i svensk glaskunst.
THE STUDY - OBSTRUCTION
16. november 2013 - 16. marts 2014
Udstilling med helt nye værker af Ned Cantrell (GB/DK)
Program:
Fredag den 15. november:
Venneweekendens program starter med ferniseringen om fredagen kl. 17.00 efterfulgt af en middag i Sognegården kl. 19.00, som Jette fra Glascaféen står for.
Menuen vil bestå af:
Forret: Oksecarpaccio m/artiskokcreme, ærter og hakkede nødder. Brød.
Hovedret: Buffet m. fransk landkylling m. salvie og citron – på bund af søde kartofler. Svampe marineret i Ketjap Manis og sød chili (ikke stærk), jordskokkesalat m. granatæble og kørvel, rosenkålsalat m. appelsindressing og urter og små bagte kartofler m. løg og skysovs. Brød.
Dessert: Æbletrifli med nøddemarengs.
Pris for menuen incl. 2 glas vin kr. 325,-
Deltagelse i middagen foregår som sædvanligt med tilmelding og tilhørende indbetaling af beløbet kr. 325,- efter ’Først til mølle’-pricippet til:
Sparekassen Kronjylland - Reg. nr.: 9360, konto 3085606904
Benyt venligst kontaktformular nedenfor vedr. tilmelding til kasserer Jørgen Hoffgaard.
Lørdag den 16. november:
Kl. 10: Ned Cantrell viser omkring i / fortæller om sin udstilling ’OBSTRUCTION’.
Kl. 14: Bertil Vallien gennemgår sin store retrospektive udstilling.
Frokost indtages på Glascafeen eller man kan vælge at gå uden for museet. Der vil ikke være samlet tilmelding til frokost.
Vi håber på en hyggelig weekend med mange deltagere.
Med venlig hilsen
Karen Siune, Bodil Bast og Jørgen Hoffgaard