Tur til det nordvestlige USA september 2016

 

Turen er aflyst!

 
 
Glastur til USA – Chicago, Toledo, Dearborn, Seattle og Portland
15. – 27. september 2016.

Turens program og pris er nu på det nærmeste klar. Tilmelding senest 20. april på nedenstående kupon.

På denne tur vil der blive lejlighed til at se den store glasverden, som findes i det nordvestlige USA.
 
I Chicago skal vi se en eller to samlinger med glas og desuden indsnuse kulturen i denne millionby.
 
I Toledo har man et af USA’s bedste glasmuseer og det var her studieglasset kom til verden ifølge den amerikanske legende.
Her ligger også et par glashytter, som vi forsøger at nå.
 
Efterfølgende gælder det det enorme Ford Museum i Dearborn ved Detroit, hvor der også er en fin glassamling samt opfinderen A. Edison laboratorium. Det var blandt andet ham, der opfandt den elektriske glødepære.
 
Efterfølgende er der fokus på Seattle, hvor der findes et rigt kulturliv med en stribe af USA’s rigtigt gode glaskunstnere i nærheden således blandt andet Chihuly.
 
Vi skal den ene dag besøge Pilchuck glasskolen, som ligger dybt ude i skovene og en anden dag glasmuseet Tacoma, der fokuserer på moderne kunstglas og som efter sigende skulle være det meste af rejsen værd.
 
Endelig videre til Portland, hvor den store glaskoncern Bullseye har et besøgscenter.
 
Det vil alle steder være således, at man er velkommen til at hoppe ind og ud af programmet, hvis man fx hellere vil se andre sider af de byer, vi besøger.
 
 
Planlægningen af turens program er i alt væsentligt klar.
Vi holder stadig fast i perioden 15. – 27. september.
Læs nedenstående omhyggeligt. Da prisen, bl.a. grundet den høje dollarkurs er kommet væsentligt højere op end forventet, er der også blevet arbejdet på en lidt kortere tur kun til Seattle og Portland med fokus på moderne studioglas. Den vil blive omkring 4.000 kr. billigere og et par dage kortere.
 
 
I kort form ser programmet således ud:
 
15. september: Afgang København eller Billund via Amsterdam.  
                       Overnatning i Chicago.
16. september: Chicago.
17. september: Bus til Toledo. Overnatning Toledo.
18. september: Toledo. Overnatning i Toledo.
19. september: Bus til Dearborn og Detroit. Overnatning Detroit.
20. september: Fly til Seattle. Overnatning i Seattle.
21. september: Seattle. Overnatning i Seattle. Bus til Pilchuck.
22. september: Seattle. Overnatning i Seattle. Bus til Tacoma.
23. september: Seattle. Overnatning i Seattle.
24. september: Bus langs USA’s vestkyst ned til Portland.  
                       Overnatning i Portland.
25. september: Portland. Overnatning i Portland.
26. september: Fly Portland - Amsterdam.
27. september: Hjemkomst København/Billund.
 
Deltagere fra Ebeltoft, som ønsker tilslutningsfly fra Tirstrup, må selv booke det evt. gennem vor tekniske samarbejdspartner, da vi ikke flyver med SAS.
 
Alle rejser ud sammen, men hjemrejsen fra Portland kan mod et mindre gebyr udskydes individuelt, dog skal man returnere med samme selskab.
 
Følgende fly er der reserveret pladser på:
KL 1126 15SEP Kastrup – Amsterdam kl. 1000 1125
KL 1342 15SEP Billund – Amsterdam kl. 1005 1115
DL 9382 15SEP Amsterdam – Chicago kl. 1240 1410
DL   733 20SEP Detroit – Seattle kl. 1544 1738
DL   178 26SEP Portland – Amsterdam kl. 1332 0830
KL 1127 27SEP Amsterdam – Kastrup kl. 0945 1105
KL 1343 27SEP Amsterdam – Billund kl. 0930 1035
 
Følgende hoteller er reserveret. Morgenmad er inkluderet:
Holiday Inn Express Chicago Airport West-O'Hare - 2 nætter
Hampton Inn Toledo South – 2 nætter
Hilton Garden Inn Detroit Downtown – 1 nat
Executive Hotel Pacific Seattle – 4 nætter
Embassy Suites Portland Downtown – 2 nætter
 
Turen pris i dobbeltværelse/delt dobbeltværelse 24.700 kr. Enkeltværelsestillæg 9.000 kr.
 
Turens pris omfatter:
Fly (fly ud d. 15. september, hjem d. 27. september), fly i USA, bustransport og hoteller med morgenmad, som beskrevet i programmet.
 
Bemærk: Frokost og aftensmad er på egen regning, lige som entreer ikke er indbefattet.
 
Turens pris rummer nogle ubekendte, som evt. vil influere lidt på den endelig pris, og desuden tages der forbehold for den svingende dollar kurs. Bindende tilmelding på nedenstående kupon senest 20. april.
Hvis du har kommentarer eller forslag herunder også til den mulige kortere tur beds du kontakte mig på mail: kock_jan@hotmail.com
 
Med venlig hilsen
Jan Kock
 

  Glasmuseets Venner · Strandvejen 8 · 8400 Ebeltoft