Studioglas 2016

Siden 2010 har Glasmuseets Venner præsenteret ÅRETS STUDIOGLAS - et tilbud til foreningens medlemmer om at erhverve et unikt stykke glaskunst til en favorabel pris og samtidig støtte en ung dansk glaskunstner.

Ideen med Årets Studioglas, der er en årlig tilbagevendende begivenhed og tilbud, har til formål
  • At støtte danske studio-glaskunstnere, både til at eksponere sig selv og for at skabe omsætning
  • At tilbyde foreningens medlemmer et unikaglas til en rimelig pris.
  • At udbygge et af vennforeningens formål:
    "At understøtte glaskunstnere og glasmiljøer i Danmark". 

Kriterierne for valg af glaskunstnere til at fremstille Årets Studioglas er, at det skal være unge, uddannede glaskunstnere på iværksætter-kurs eller up-coming glaskunstnere, der har gjort sig bemærket i en eller anden sammenhæng.

 

Studioglasset, der tilbydes medlemmerne af Glasmuseets Venner i 2016, har titlen ”Both sides now”.

 
   Foto af Jørn Bech   
Klik på foto for forstørrelse.
 
 
Det vil blive udført af Ida Wieth-Knudsen, der er Glasmuseets Venner bekendt. Ida fik i 2014 tildelt Finn Lynggaards Legat, og Ida blev præsenteret i Glasposten i 2015.
 
Siden har Ida modtaget forskellige priser for sine kunstværker bl.a. en pris for forgængeren til det værk, som nu tilbydes medlemmerne som årets studioglas til en særdeles favorabel pris på kr. 1.800.
 
Værket vil efter bestilling blive fremstillet i et begrænset antal, maksimalt i 30 nummererede og signerede eksemplarer.
 
   Foto af Jørn Bech 
 
På generalforsamlingen d. 27. februar 2016 gav Ida Wieth-Knudsen en præsentation af værket, der er sammensat af rør i glas og rør i andet materiale holdt sammen med kobbertråd.
 
Ida gjorde ved præsentationen opmærksom på, at der bliver tale om unikke eksemplarer, hvor størrelsen kan variere omkring en gennemsnitlig størrelse på 15-18 cm. Dette fremgår af foto herunder.
 
   Foto af Jørn Bech
Klik på foto for forstørrelse.
 

Bestilling

Glasmuseets Venner modtager bestillinger via kontaktformular, som findes på foreningens hjemmeside - klik på linket til venstre benævnt
"Årets studieglas" for at komme til formularen.
 
Bestilling vil endvidere – efter 1. april - kunne foregå telefonisk til bestyrelsens sekretær eller via sms til formanden tlf. 20316318.
 
Da der er begrænsning på antallet af værker, er der Deadline for bestilling 15. maj. Skulle der komme flere end 30 bestillinger, vil der blive trukket lod for at give alle medlemmer lige muligheder.
 
I uge 21 vil det enkelte medlem modtage besked om sin bestilling.
 
Efter at foreningen har afgivet bestillinger til Ida, vil kontakten mellem køber og Ida foregå direkte uden om foreningen.
 
Vi håber at mange vil benytte sig af dette unikke tilbud.
 
 
Med venlig hilsen
Karen Siune

  Glasmuseets Venner · Strandvejen 8 · 8400 Ebeltoft