Glastip 7. september 2012 – Af jord er du kommet
SIO2* - Udstilling med Designskolens afgangselever (glas)
I forbindelse med European Glass Context udstiller årets seks glas-elever fra Danmarks Designskole i Nexø deres afgangsværker på Svanekegaarden. De unge glasmagere udfordrer på flere måder i deres teknikker og form.
Et drikkeglas er ikke bare et stykke brugskunst, det kan være en samfundskommentar eller ligefrem en destruktiv genstand; Kæmpe halskæder i glas forbundet med pigtråd er inspireret af både punk og rokoko; Nogle værker er strengt matematisk udformede, andre har linjer så skarpe og klare som en diamant; Fælles for de nye talenter er at de behersker deres materiale og formsprog, skriver skolen.
Der er fernisering på udstillingen fredag den 7. september kl. 15-17, og der vil også være en særlig præsentation for biennalegæsterne søndag den 16. september kl. 17. Udstillingen har åbent den 8.-23. september tirsdag til søndag kl. 13-16. Fri entré.
* SIO2 eller SiO2 er siliciumdioxid. Det findes uhyre udbredt som mineralet kvarts – det udgør omved 95 procent af jordskorpen og er også grundbestanddelen i det ler og det sand der bruges så meget af på Designskolen i Nexø.
Tro retro – C&C Holmgren – design i vor tid
Til den tidligere omtalte efterårsudstilling på Næstved Museum fra den 8. september til den 28. oktober er der nu udsendt en pressemeddelelse:
”I Næstved har vi et verdensfirma som er mere kendt i verden end i Næstved. Det vil Næstved Museum gerne være med til at ændre på. Derfor præsenterer vi nu et omfattende udvalg af firmaets produkter i efterårets særudstilling i Boderne.
Firmaet C&C Holmgren har i 42 år arbejdet med at skabe god design fra adressen på Frihedsvej 27 i Næstved. C&C Holmgren består af Christel Holmgren-Exner, født i Wien, og Christer Holmgren, født i Malmø. Fra henholdsvis Østrig og Skåne mødte de to hinanden for 50 år siden på Holmegaard Glasværk hvor Christer arbejdede som glasdesigner siden 1957. Gode eksempler er med i udstillingen. Christel kom i 1962 fra Wien for at løse glasopgaver, og få år senere giftede de to sig. I 1970 overtog de huset på Frihedsvej, og 1. januar 1971 var firmaet en realitet.
C&C Holmgren Industrial Design har gennem årene tegnet for en lang række firmaer over hele verden. Udstillingen i Boderne viser et udvalg af de mange års produkter i glas, keramik, metal, kunststof, træ og grafik. Særudstillingen er en præsentation af Holmgren Designs værker, men det er samtidig en udstilling hvori der indgår glas fra Holmegaard Glasværks Prøvesamling.”
Udstillingen åbnes lørdag 8. september kl. 14 af den lokale tv-journalist Sille Roulund som er efterkommer af en af Næstveds endnu ældre designere, guldsmed Hans Jørgen Larsen Roulund (1804-1853).
Branka Lugonja i Gallerie Dragehøj
Branka Lugonja, som kommer fra det tidligere Jugoslavien og har været bosat i Danmark siden 1993, gør det i koldglas. Fra lørdag den 8. september til søndag den 28. oktober (torsdag-søndag kl. 13-17) udstiller hun hos Dragehøj Kunstforening i Gallerie Dragehøj på Kalkerupvej 15 i Fensmark/Holmegaard. Branka Lugonja har eget værksted og galleri, St. Galla, på en gård ved Hejninge, Slagelse.
Kunst lige i nærheden: Om Glasmuseet Ebeltoft
Glasmuseet er lige i nærheden hvis man bor i Århus og omegn, og Folkeuniversitetet i Århus har den 11. september kl. 19.45-21.30 et foredrag ”Glassified. Moderne glas – kunst og håndværk” med kunstformidler Pia Strandbygaard Bittner fra Glasmuseet. Foredraget indgår i en serie på seks. Se nærmere på Folkeuniversitetst hjemmeside.
Bornholms Kulturuge den 14.-23. september
Samme uge som glasbiennalen begynder, er der Kulturuge på Bornholm med en lang række arrangementer – hvoraf nogle med eller om glas:
Balance – Glasudstilling
I forbindelse med Glasbiennalen har keramikerfællesskabet Cassius Clay inviteret fire glaskunstnere til at udstille i Cassius Clays Galleri på Ejnar Mikkelsens Vej 19 i Gudhjem: Jacob Lungholt og Lena Ljungar fra Danmark, Lene Tangen fra Norge samt Anna Höggren fra Sverige.
Temaet for udstillingen er det samme som Kulturugens – balance – som man mener fint afspejler forholdet mellem de to materialer glas og keramik både i materialets forstand og forstået som glasfolk og keramikere.
Der er fernisering fredag den 14. september kl. 17, og udstillingen kan ses kl. 11-17 til den 20. oktober.
Kom til Middag & Mød Kunsthåndværkere
Det er igen Cassius Clay der står bag når der lørdag den 15. september kl. 19 inviteres til middag med en gruppe kunsthåndværkere med service af håndlavede tallerkener og mundblæste glas. Maden ’udstilles’ og serveres på fade og i skåle lavet af de medvirkende kunstnere.
Der serveres mad af bornholmske råvarer, og alle gæster tager en ret med. Tanken er at skabe en hyggelig aften med mulighed at diskutere håndværk direkte med kunsthåndværkerne.
Det foregår på Agregård på Aabyvej i Nyker, og ’prisen’ er den nævnte bornholmske ret. Billetter hos Ann-Charlotte Ohlsson, ann_charlotteo@hotmail.com, 22 56 65 14, eller Anne Mette Hjortshøj, amettehjortshoj@hotmail.com, 23 96 19 57, efter først til mølle-princippet.

Cirkus Equilibrium – To ting i ubalance skaber balance i stormvejr!
Svenske Cirkus i Glasriket opfører Equilibrium, en forestilling om mennesket og den indre og ydre ubalance mellem kroppen og materien. Forestillingen blander magien og det fysisk krævende sprog i nycirkus med glaskunst, så det smelter sammen til en poetisk og humoristisk familieforestilling om menneskets stræben efter ’det stabile’ midt i stormen. En ny og uventet oplevelse for både børn og voksne.
De medvirkende i Cirkus i Glasrikets forestilling er cirkusartist Manda Rydman og glasartisterne Nina Westman og Mikkel Karlshøj. Instruktør er Åsa Johannisson.
Noget af det som cirkuskunsten og glaspustningen har til fælles er nødvendigheden af balance og kampen mod tyngdekraften. Mister man balancen i sin glaspustning, taber man glasset på gulvet. En cirkusartist mister grebet når han eller hun kommer ud af balance, og kan falde med fuld kraft mod gulvet. Cirkus i Glasriket har eksisteret i fire-fem år og har produceret mere end 20 forestillinger, cirkuscamps m.m.
Der spilles søndag den 16. september kl. 13 og 17, forestillingen varer 50 minutter, spillestedet er Baltic Sea Glass, Melstedvej 47 syd for Gudhjem, og billetprisen er voksne 90 og børn under 12 år 50 kroner.
Transparent Movements
På Grønbechs Gård som rummer den ene af EGC-udstillingerne, er der lørdag-søndag den 22.-23. september en serie musikalske oplevelser. De to lydkunstnere Staffan Hallroth og Lars Juul bruger glassets lydlige muligheder og tager publikum med på en klanglig rejse gennem et værk der spænder fra smukke gennemsigtige klange til mørke mystiske gongagtige toner suppleret med ’beslægtede’ lyde fra sand, små sten, vand i skåle og trælofoner.
Det 20 minutter lange forløb opføres tre gange hver dag kl. 13, 14 og 15.
Glasnettet mødes
Årets Glasnet-møde med generalforsamling afholdes fra fredag den 14. til søndag den 16. september på Bornholm samtidig med åbningen af European Glass Context. Deltagerne bor på det tidligere Møbelfabrikken i Nexø – som nu hedder Bright Park Bornholm, BPB. De lokale arrangører af Glasnet-årsmødet er Tobias Sode, Morten Klitgaard Madsen og Maj-Britt Zelmer Olsen.
Fredag kl. 16 deltager Glasnet-folkene i åbningen af udstilling på Designskolen Bornholms udstilling med de seneste tolv års afgængere. Efterfølgende er der hotdogs og håndbajere på BPB og hyggeligt samvær på Den Gyldne Hane, en bodega i Nexø.
Lørdag formiddag holder Glasnettet sin generalforsamling, om eftermiddagen deltager man i de officielle EGC-åbninger på Kunstmuseet i Rø og Grønbechs Gård i Hasle, og om aftenen er man med EGC-deltagerne til middag, fest og koncert i Rønne.
Søndag deltager Glasnet-folkene i den store EGC-konference på Designskolen Bornholm i Nexø. Det er også her den traditionelle ’lommeudstilling’ foregår. Udstillingen hvor Glasnet-folkene viser deres aktuelle arbejder frem, består i år af op til fem billeder per deltager som vises på en skærm i en pause i konferencen.
En lørdag på Amager med glaskunst (genannoncering)
Glasmuseets Venner, Østdanmark-gruppen, arrangerer lørdag den 6. oktober kl. 10-14 en tur på Amager med besøg hos Luftkraft Glastudie og Glasseriet ved Rikke Bruzelius.
Starten går kl. 10 på Islands Brygge i Luftkraft Glasstudie, et fælles værksted for fem unge, talentfulde og allerede ret erfarne glaskunstnere. De fortæller om deres uddannelse og kunstneriske udvikling, om deres teknikker og udvalgte værker – fra glasdesign over blæst glas til store skulpturer. Og så viser de deres værksted og atelier frem. De fem glaskunstnere er Stine Bidstrup (modtager af dette års Hempel Glaspris), Pernille Braun, Tillie Burden, Stine Diness og Christina Rivett.
Der fortsættes kl. 13 på Østamager hos øens glaspuster Rikke Bruzelius i hendes velassorterede og farverige glasseri og galleri. Hun har gang i den varme ovn og ’blæser nok et stykke’.
Her nyder selskabet sin frokost – medbragt – eller bestilte sandwich.
Adresserne er Luftkraft Glasstudie, Kigkurren 6 (Krak 148 E7), og Rikke Bruzelius, Jenagade 27 (Krak 149 A6).
Arrangementet koster 110 kroner – med frokost 160 kroner.
Tilmelding på glastip@mail.tele.dk med oplysning om navn(e) og antal deltagere med og uden frokost.
Betaling til Venneforeningens konto hos Sparekassen Kronjylland, registreringsnummer 9360, kontonummer 3085606904, med oplysning om navn(e) og antal deltagere med og uden frokost.
Apropos Stine Bidstrup – både aktuel på Substans-udstillingen og ved Luftkraft-besøget
Stine Bidstrup har i sommer udstillet i LYNfabrikkens udstillingslokale BOX i Vestergade 49 i Aarhus. LYNfabrikken er et ti år gammelt arbejdsfællesskab og værested med design og kreativitet som omdrejningspunkter. ’Fabrikken’ ligger i store, lyse og sjove lokaler i baghuset, og i forhuset ud til Vestergade ligger et lokale, BOX, hvor der arrangeres skiftende udstillinger.
I juni var det glaskunstner Stine Bidstrup, men Glastip fik først nys herom efterfølgende. Heldigvis kan man på LYNfabrikkens hjemmeside finde en lang video hvor Stine fortæller om udstillingen. Som man også kan læse lidt om her med ord fra den internationalt orienterede ’fabrik’s hjemmeside:
Back in June glass artist Stine Bidstrup visited LYNfabrikken’s BOX and installed her mezmorizing installation “Rupert’s Chaos”. If you haven’t had the chance to experience it during the summer don’t worry. You can get a close look and listen to Stine’s thoughts about her work and process right here.
“Rupert’s Chaos” consists of hundreds of glass droplets* and doodles hanging from the ceiling in their own individual threads. Together they form an impressing structure. Seethrough and delicate, but at the same time massive and dynamic. Together with the special designed carpet mimicking the shapes and shadows of the glass, Stine’s skilled juxtaposition of technique, complex theory and artistic touch the exhibition becomes a poetic spectacle of light.
*A drop of molten glass falls into a bucket of cold water. Instantly, a massive droplet is frozen at the end of a long, thin glass tread that twists in and out of itself in formations of spirals, knots and doodles. A moment later and the glass structure is pulverized completely from tail to head. The droplets that remains intact is unstable, containing tensile stress, and possess the potential to explode and turn to powder at any time.
Glastip 8. september 2012 – Sidste nyt fra Glasbiennalen
Glasbiennalens deltagere er nu præsenteret på EGC-hjemmesiden
On line-kataloget for European Glass Context 2012 er nu tilgængelig på hjemmesiden med profiler og værkbeskrivelser for de 96 deltagere i de to udstillinger – New Talent på Grønbechs Gård og Glass Art på Bornholms Kunstmuseum.
Der er i øvrigt stadig billetter at få til to af biennalens store begivenheder – konferencen søndag den 16. og åbningsfesten med Skilla-koncerten i Rønne fredag den 14. om aftenen – se program.
Glastip 13. september 2012 – Fra glas til gourmet
Ni lokale glaskunstnere på Gudhjem Museum
Fredag den 14. september kl. 16 åbner en udstilling med ni bornholmske glaskunstnere på Gudhjem Museum.
De ni glasfolk er Else Leth Nissen, Elsebeth Belgsting, Lene Tangen, Lise Eggers, Maibritt Jönsson, Maj-Britt Zelmer Olsen, Pernille Bülow, Pete Hunner og Svend Holst-Pedersen.
Udstillingen er åben til den 23. september og igen den 13.-21. oktober (efterårsferien).
12 afgængere fra 12 år på Designskolen Bornholm
Fredag den 14. september kl. 16 åbner en udstilling med udvalgte glaskunstnere fra de 12 årgange der har været afgængere fra glaslinjen på Danmarks Designskole Bornholm.
De tolv deltagere er Anna Mlasowsky, Ellinor Andersson, Hanne Enemark*, Karin Mørch*, Kateriin Rikken, Marte Kartfjord, Mia Lerssi, Nina Westman, Pernille Braun*, Petra Thorgren, Stine Bidstrup* og Studio Strange. Den ene halvdel er danske glasfolk, den anden er fra andre lande.
Direktør Dagmar Brendstrup, Glasmuseet Ebeltoft, skriver i forordet til udstillingskataloget at alle deltagerne mestrer håndværket. ”Inspiration og den måde de forløser det de vil udtrykke, er til gengæld forskellig. For enkelte af kunstnerne er det perfektionen, det elegante og teknisk dygtige der er det vigtigste. Andre ønsker at fastholde livets skrøbelighed, og så er der de vilde piger der vælger dobbelttydige titler der slipper humoren løs og får smilet frem. For nogen er det produktudvikling og design der er vigtig, for andre er det installationer i mixed media og skulpturelle former.”
* Fire af glaskunstnerne kan ses i København på Substans 2012 i Bredgade Kunsthandel.

Karin Mørch: Movables Gold / Fotograf Ole Akhøj
Messe på Ulstrup Slot
Hvert år i september arrangerer Susanne Jensen fra SJ-glaskunst en gårdbutiks- og kunsthåndværksmesse – Det bedste fra Midtjylland – i Riddersalen, i kælderen og på slotspladsen på Ulstrup Slot.
Lørdag den 15. og søndag den 16. september kl. 10-17 er der 30 boder med børster, filt, garn, skind, glaskunst, malerier, lys, honning, is, chokolade, plaider, keramik, blomsterdekorationer, brugskunst, loppefund, smykker, interiør, olier, marmelader, kunst og tøj m.m. I Riddersalens café er der mulighed for at købe øl og sodavand, is, kaffe, kage og frokost m.m. Entre 35 kr.
Ulstrup Slot ligger ved Gudenåen midt imellem Langå og Bjerringbro. Slottet stammer fra slutningen af det 14. århundrede og har været i Dronning Margrete I’s besiddelse. Grundlæggelsen af hovedgården skete i slutningen af det 16. århundrede. Slottet drives i dag af en fond med det formål at restaurere og bevare de fredede bygninger.
BLIK i Helligåndshuset på Strøget I København
Kunstnergruppen BLIK udstiller den 17. til 30. september i Helligåndshuset på Strøget i København. Åbent alle dage kl. 10-18, fernisering på åbningsdagen mandag den 17. kl. 17-19. Blandt udstillerne er Charlotte Bonne der arbejder med fusing og støbning af glas.
Foredrag i Glashistorisk Selskab Holbæk
Tirsdag den 18. september kl.19.30 arrangerer Glashistorisk Selskab Holbæk et foredrag på Holbæk Bibliotek med Torben Jørgensen som fra 1977 var tilknyttet Holmegaard Glas som designer, og storsamler af Holmegaard kunstglas, Søren Seebach fra Århus.
Julepynt-workshop
Grønbechs Gård i Hasle på Bornholm arrangerer den 22. og 23. september workshop med glaskunstner Anya Bendtsen fra Svaneke. Der arbejdes med koldglasteknikker, og temaet er julepynt med nisser, engle, juletræer m.m. Også for uerfarne.
Salon 66
Danske Kunsthåndværkere arrangerer i Officinet i København en ’tværæstetisk kritikersalon’ – Salon 66 – med foredrag af toneangivende teoretikere og udøvere. Der er tre arrangementer her i efteråret, og de finder sted midt i den aktuelle udstilling i Officinet i Bredgade 66.
- Lørdag den 22. september kl. 14 er det med professor i videnskabsteori ved RUC Søren Kjørup, og den aktuelle udstilling er Ætlinge med keramiker Ninna Gøtzsche.
- Lørdag den 20. oktober kl. 14 er det med astrofysiker Anja C. Andersen, og den aktuelle udstilling er Rummets Uendelighed med væver Pia Jensen.
- Lørdag den 15. december kl. 14 er det med kunsthåndværksformidler, professor Jorunn Veiteberg, og den aktuelle udstilling er Forskydninger i Tid og Rum med keramiker Lise Seier Petersen.
Gourmet i Glassmedjen
Lørdag den 6. oktober kl. 18.30 lægger Andrew og Nanna Brown igen værksted til en pop-up-restaurant i Glassmedjen på Hundested Havn. De prøvede det med succes for nylig – det var i anledning af Sildens Dag, og nu indbyder de til en regulær gourmetaften med temaet er ”Mad i Former”.
Maden leveres også denne gang af Berit Bjørnestad fra Fjordens Café & Brasserie i samarbejde med kokkene Christian Abildskov og Patrick Bach Andersen. Deres vision er at lave mad uden grænser som afspejler sig i lokaliteten, årstiden og kokkenes fantasi. Temaet Mad i Former refererer til den omgivende glaskunst.
Der serveres: Snacks: Kiks & Caviar; Flæsk & Havtorn; Svampecreme & Rugbrød – Menu: Jomfruhummer, Agurk & Syrnet fløde; Surf’n’Turf; Havtaske, Kalvehaler & Skorzone; Kanin, Øl & Jordskokker (Halsnæs Bryghus: Røde Ran); Due, Porrer & Brunet løg; Trøffel & Pære; Yoghurt & Chokolade; Passionsvin; Øl, Kaffe & Sødt
Prisen er lige så udsøgt: 1495 kroner. Tilmelding til 321popup@gmail.com.
Glastip 17. september 2012 – Sand i Sahara og sko i centrum
Glaspriserne fra Bornholm
Juryen uddelte lørdag den 15. september glaspriserne fra European Glass Context 2012 på Bornholm i de to kategorier glaskunst og nyt talent.
Juryen, som består af James Carpenter, Rosy Greenless og Lars Kærulf Møller, mener at standarden på årets udstillinger er så høj at der må være en fremtid for glaskunsten:
We were very impressed with the overall standard of the works shown here at the art museum and in Grønbechs Gaard, and in particular we were heartened by the energy and level of innovation in the new talent section. This suggests that the medium of glass continues to have significance as a creative practice.
Our central theme in selecting the two prize winners has been to recognise the way in which a medium such as glass must and is and changing preconceptions.
Both the prize winners are suggesting a way forward that builds on tradition but also explores new ways of working.
I kategorien glaskunst går prisen til slovakiske Oliver Lesso for værket Secret Structure – Blue:
In relation to the established artists shown here in the museum we chose an artist whose work has built on a tradition of glass making and a celebration of the optical qualities of glass and light.
We thought that this piece was challenging because it explores and defines the space around it combined with technical mastery of the material.
So we have awarded the grand prize in the category Glass Art to Oliver Lesso of Slovakia for his work entitled ‘Secret Structure – Blue’.

I kategorien nyt talent går prisen til tysk-engelske Markus Kayser med sin Solar Sinter-maskine i Saharas sol og sand sidste år (omtalt i Glastip 23.10.2011):
In the New Talent section we chose an artist who is looking at the material from an entirely different perspective. Here the process is as prominent as the final object. This artist is exploring innovative ways of making glass that responds current challenges of sustainability and the environmental impact of glass production. His preoccupation is also – like Oliver Lesso – with light but as means of production.
So we have chosen Markus Kayser as the winner of the New Talent section for his work exploring new ways of making glass.

Glasposten nr. 3 2012
Det seneste nummer af Glasmuseets Venners medlemsblad Glasposten indeholder to faglige artikler af Jan Koch – den ene om Hempel Glasmuseum som ”et kulturelt smørhul i Danmark”, den anden om årets glasafgangselever fra skolen på Bornholm som han karakteriserer med ordene ”ungdom og kådhed”. Pavla Rossini skiver om Tróndur Paturssons ”fornemmelse for det kosmiske rum” i anledning af indvielsen af hans installation af samme navn på Glasmuseet Ebeltoft. Sandra Blach skriver om museets permanente samling ”i nye klæder” i anledning af en ny præsentation på 1. sal i museet af et udvalg af museets samling på 1547 værker af 719 kunstnere fra 51 lande. Og gallerist Annegrethe Davis skriver om hvordan hun er ”besat af glas” i anledning af Bredgade Kunsthandels anden Substans-udstilling.
Foruden kalender-oplysninger indeholder bladet to annonceringer: Dels indkaldes ansøgninger til 2013-legatuddelingen fra Finn Lynggaards Fond inden den 15. november, dels har Venneforeningen aftalt med kunsthåndværkermarkedet KiC, der i år afholdes den 2.-4. november i Ridehuset i Aarhus, at medlemmerne får entré til markedet for 30 kroner (ordinær pris 50 kroner).
KiC – Kunsthåndværk i Centrum
… af Aarhus altså – igen i Ridehuset og i år i weekenden den 2.-4. november. KiC er ved sine omved 60 danske og udenlandske deltagere Danmarks største indendørs censurerede marked for kunsthåndværk inden for glas, keramik, tekstil og smykker m.m. Årets deltagende glaskunstnere er Bettina Schori, Ida Wieth-Knudsen, Jesper Jensen, Karen Lise Krabbe, Line Gottfred Petersen, Lotte Thorsøe, Ned Cantrell og Rikke Stenholt. Det er en fordobling af deltagetantallet i forhold til sidste år. Årets censorer har været Anne Fabricius (tekstil), Kim Buck (smykker) og Tobias Møhl (glas).
I år har KiC temaet SKO – et tema som man mener kan bryde rammerne for hvad der normalt forbindes med kunsthåndværk. I samarbejde med Moesgård Museum vises hvordan skoens udseende gennem tiden har afspejlet nye sider af kunst, håndværk og design. Her venter der KiC-gæsterne en ekstraordinær oplevelse. I tilgift er der udvalgt tre ekstraordinære kunsthåndværkere der udstiller et udvalg af deres produkter, og som tilmed har fortolket sko set med deres øjne. Gæsteudstillerne er Violise Lunn med sko af papir, Ane Davidsen med sko i keramik og Tobias Møhl som på eventyrligste vis har frembragt sko af glas.

KiC uddeler hvert år en pris til en original, banebrydende eller lovende kunsthåndværker, og årets nominerede er Ned Cantrell med sin glaskunst der tangerer pop-art, Birgit Daa Birkkjær der skaber unikke kurve og skulpturer af tekstiler og naturfibre, og Karina Noyons der imponerer med sine nordiske smykker. Prisvinderen afsløres på markedet. Det er syvende gang KiC-prisen uddeles. I 2009 gik den til glaskunstner Karen Lise Krabbe.
Åbent fredag kl. 13-18 og lørdag-søndag kl. 10-17. Entré 50 kr., børn gratis, studerende og GMV-medlemmer 30 kr.
Glastip 20. september 2012 – Bornholm, Paris, Ebeltoft, Amager, Rudersdal, Holmen og Køge
EGC-reportager
Designskolen Bornholm bringer på hjemmesiden en reportage med en masse fotos af glas og ikke mindst folk fra åbningerne af glasbiennalens udstillinger i Rø og Hasle.
Og glasbiennalens velbesøgte, tredages masterclass med den prisbelønnede arkitekt og lysdesigner James Carpenter kan man samme sted både læse, se og høre om blandt andet med et videointerview med underviseren.
Danish Crafts Collection CC16 i Paris
Danish Crafts Collection CC16 blev præsenteret på interiør- og designmessen Maison&Objet i Paris den 7.-11. september. Danish Crafts har på hjemmesiden en reportage fra messen.
Et særligt element på messen var temaudstilling Element(s) hvor keramiker Anne Tophøj og glasformgiver Tora Urup var inviteret til at deltage.
Glasmuseet søger hyttemester
Studie Strange (Pernille og Theis) er ophørt i glashytten ved Glasmuseet i Ebeltoft. Nu søger museet ikke en ny forpagter, men ønsker at ansætte en hyttemester.
Museet har netop slået stillingen op og søger en kreativ og dygtig glashåndværker til ansættelse fra februar 2013 i en stilling hvor der tre fjerdedele af tiden arbejdes for museet og med produktion af museets egen glasserie. I den resterende tid kan hyttemesteren bruge værkstedsfaciliteterne til produktion af egne ting.
Udover det glasfaglige søges en person der kan lide at fortælle om og demonstrere glasfremstillingen og stå for levende og interessante aktiviteter for museets gæster.
Ansøgningsfristen er den 19. oktober. Yderligere oplysninger ved henvendelse til museet.
Fernisering i Glasseriet hos Rikke Bruzelius
I sit glaspusteri og galleri på Jenagade 27 på Amager har Rikke Bruzelius lørdag den 22. september kl. 12-14 fernisering på malerier, collage og serigrafi af Vike Pedersen. Vike Pedersen er født 1945 og har arbejdet med billedkunst siden starten af 1960erne. Hans malerier skildrer det pulserende liv og episoder i byen. Link 1 og 2.
Rikke har til anledningen blæst en serie unika inspireret af Vikes malerier. Udstillingen slutter den 27. oktober. Der er åbent hos Rikke tirsdag-fredag kl. 10-16, lørdage kl. 10-14.
Kulturslangen i Rudersdal
Kunstnerne bag Kulturslangen i Rudersdal Kommune nord for København holder åbne værksteder den sidste weekend i september – en tilbagevendende oplevelse for kunstinteresserede med kunstsnak, et glas et eller andet og hyggeligt samvær. Blandt de i alt 21 kunstnerværksteder finder man glaskunstner Anne Wedell-Wedellsborg på Bittekrogen 8 i Vedbæk.
Der er åbent lørdag-søndag den 29.-30. september kl. 11-16.
Keramik- og glasafgængere på Holmen i oktober
Afgangsudstillingen fra Designskolen på Bornholm kommer den 11. oktober til Holmen i København, nærmere bestemt arkitekt- og designskolernes bibliotek på Danneskiold-Samsøes Allé 50. Det er begge specialer fra årets nyuddannede kunsthåndværkere fra bornholmerskolen, i alt ti keramikere og elleve glasfolk.
Udstillingen er åben til den 8. november, og der åbent mandag-torsdag kl. 9.30-20 og fredag kl. 9.30-16.
Giv os i dag… Når kunsten går i kirke
KØS i Køge viser fra den 11. oktober til den 24. februar projekter fra ud- og indland hvor kunst i kirker har givet anledning til diskussion. Gerhard Richters omdiskuterede glasmosaik til Domkirken i Köln vises sammen med Matisse, Sigmar Polke og kunstprojekter af danskere som Per Kirkeby, John Kørner og Svend Wiig Hansen. Udstillingen omfatter flere end 300 værker og forarbejder.
Hovedudstillingen på KØS rummer internationale navne som Gerhard Richter, Imi Knoebel og Sigmar Polke. Den tidlige generation af moderne internationale kirkekunstnere som Henri Matisse vil perspektivere nogle af de danske kirkeudsmykninger. Flere end 25 danske kunstnere og deres projekter til kirker i Danmark er repræsenteret, blandt andre John Kørner, Ruth Campau og Per Kirkeby samt historiske eksempler af blandt andre Carl Henning Pedersen, Mogens Jørgensen og Svend Wiig Hansen.
Ved siden af etableres seks midlertidige kunstprojekter i kirker landet over. Poetiske ord bøjet i neon af Tracey Emin i Vor Frue Kirke i København (værket er allerede installeret og tilgængeligt) og et følsomt videoværk af Lærke Lauta i Heldum Kirke ved Lemvig er to af dem. De øvrige er Kaspar Bonnén i Køge Kirke (en tvillingeskulptur), Mads Gamdrup i Odense Domkirke (besøg af kunstneren), Alexander Tovborg i Ribe Domkirke (nyt kirkeblad) og Thilo Frank i Aalborg Domkirke (en lysekrone).
KØS er Danmarks specialmuseum for kunst i det offentlige rum, tidligere Køge Skitsesamling (heraf navnet). Man finder det på Nørregade 29, og der er åbent tirsdag-søndag kl. 10-17.