Berlin september 2014

Glas, arkitektur og kunst i Berlin

Studietur den 10. - 14. september 2014

Berlin er efter murens fald blevet en vigtig kunstmetropol, hvor tingene sker, og hvor nye ting vokser frem. For hver gang man kommer til byen, forbavses man. Kunstnere slår sig ned i byen, nye gallerier og værksteder skyder op, foruden at den rige gamle kultur renoveres og præsenteres i moderne rammer.
 
På turen skal vi besøge et lille udpluk af de ting, der markerer byen. Berlin Glas, som er det første egentlige studieglasværksted i byen, vil blive besøgt. Desuden skal vi bl.a. besøge to kendte nordiske kunstnere, som har værksted, galleri og/eller studio i Berlin: nemlig Olafur Eliasson (Your Rainbow Panorama på AROS) og kunstneren Malene Landgreen (se artikel om et nyt kunstværk af hende i Aarhus i seneste nummer - nr. 2 april 2014 - af Glasposten).
 
Arkitekturen i byen er et kapitel for sig selv. Vi skal således se den markante Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche og forhåbentlig også kuplen på Rigsdagsbygningen. Flere af byens museer er efter udvidelse og renoveringer som nyskabte. Der vil blive lejlighed til at se samlinger af kunstindustri med fokus på glas, således det lidt oversete Bauhaus museum. Bauhaus havde en væsentlig indflydelse også på udviklingen af glaskunsten i Norden. Endelig vil der forventeligt blive lejlighed til en udflugt ud til de pragtfulde slotte i Potsdamområdet - herunder Sanssouci slottet.
 
Turen bliver primært gennemført som en tur med bus, og både på ud- og hjemturen vil der blive forsøgt aflagt besøg på steder med glas.
 
Der bliver afgang fra Ebeltoft d. 10. september kl. 7.00 med opsamling i Aarhus (8.00), Fredericia/Kolding (ca. 10.00) samt ved grænsen.
Man vil kunne nå Fredericia med morgentog fra Sjælland.
Vi er fremme i Berlin sidst på eftermiddagen/først på aftenen.
 
Hjemtur starter d. 14. september kl. 8.00. Man vil i Fredericia kunne nå tog mod Sjælland.
 
Vi skal bo på Berlin Plaza Hotel (www.plazahotel.de ), som ligger centralt i byen. I prisen er også inkluderet bustransport i Berlin, 2 frokoster og 1 aftensmad (13. september) samt nogle entreer. 
 
Priser
Pris for tur og ophold i dobbeltværelse: 3750 kr. pr. person.
Tillæg for enkeltværelse: 700 kr. 
Tilmelding og betaling af depositum på 500 kr. senest 30. maj. 
 
Alternativ
Nogle har spurgt, om det vil være muligt kun at deltage i selve opholdet, så man selv sørger for transport til og fra Berlin og eventuelle ekstra nætter. Det vil være en mulighed i begrænset omfang.
Hvis der mod forventning er mange der vælger denne løsning, kan det eventuelt blive nødvendigt, at alle selv rejser derned, således at der måske ikke bliver nogen fælles tranport. Men i stedet kan det anbefales at taget toget til Berlin med afgang fra Aarhus ved
8-tiden. Det tog kører direkte til Berlin uden skift. Tilsvarende er der et direkte tog retur. Der er ligeledes en god forbindelse fra København.
 
Pris uden transport til og fra Berlin: 3150 kr. I prisen er også inkluderet bustransport i Berlin, 2 frokoster og 1 aftensmad (13. september) samt nogle entreer. Tillæg for enkeltværelse: 700 kr.
Depositum 500 kr.

Turens endelige program er endnu ikke helt på plads.
Det vil blive tilsendt deltagerne på mail, så snart det foreligger. 

 
Med venlig hilsen og på gensyn 

 

Jan Kock
Glasmuseets Venner


  Glasmuseets Venner · Strandvejen 8 · 8400 Ebeltoft