AFLYSNING
Vi er desværre nødt til at aflyse turen til Alsace på grund af situationen omkring Corana-virusset.
Glas, vin & kultur i Alsace
15.-20. september 2020
Arrangør Jan Kock
Når man taler Alsace, tænker mange nok i første omgang på god hvidvin i de karakteristiske langhalsede grønne flasker og drikkeglas. Alsace har mange andre kvaliteter, som smuk natur, kulturmindesmærker i form af kirker, borge og smukke byer samt ikke mindst glas i alle dets afskygninger.
Her ligger nogle af de glasværker, der har betydet særligt meget for Art Nouveau og Jugendstilen omkring år 1900 samt Art Deco, der var i fokus i 1920’erne og 1930. En del af disse glasværker St. Louis, Lalique, Daum, Meisenthal og Baccarat er stadig aktive og producerer nutidigt kunstglas. Andre er lukkede, men lever videre som museer. I de seneste år er der kommet en del nye glasværker til foruden nogle studioglashytter. Vi skal besøge nogle af dem. Turen gennemføres som en bustur, hvilket gør at man har gode muligheder for at hjembringe både glas og vin.
Overnatning sker på trestjernede hoteller. Programmet for turen kommer så nogenlunde til at se således ud:
15. SEPTEMBER
07.00 Afgang Ebeltoft, parkeringspladsen foran Glasmuseet.
08.00 Opsamling Aarhus, Valdemarsgade ved Musikhuset.
09.00 Opsamling Fredericia, Banegården.
10.30 Opsamling Grænsen ved motorvejen.
Kørsel sydpå med passende ophold for frokost eller medbragt madpakke og anden aktivitet. Hvis tiden tillader det også et glassted. Overnatning uden for byen Wertheim. Hotel Best Wetern Brunnenhof i Weibersbrunn. Aftensmad.
16. SEPTEMBER
Byen Wertheim, hvor vi skal se glasmuseet samt et eller to glasstudio’er. Frokost på egen regning i byen. Derpå køres videre mod Alsace til Haguenau. Overnatning Hotel Campanile Haguenau i udkanten af byen. Her skal vi bo to nætter. Aftensmad.
17. SEPTEMBER
Denne dag skal vi besøge glasværkerne eller glasmuserne i bl.a. Meisenthal, Lalique i Wingen-Sur-Moder, Cristallerie de Hartzviller samt Saint Louis foruden nogle mindre steder, der har karakter af studieværksteder, alt efter hvad tiden tillader. Der er bestilt frokost til os samt aftensmad. Overnatning hotel Campanile Haguenau. Aftensmad.
18. SEPTEMBER
Afgang mod Nancy. Dagen byder på intet ringere end Emil Gallé museet og andre Gallé steder. Byen er i det hele taget stærkt præget af Art Nouveau tiden. Det betydelige glasværk Daum har et værksted samt galleri i byen. Frokost i byen efter eget valg og på egen regning. Overnatning Hotel Nancy Centre Gare. Aftensmad.
19. SEPTEMBER
Vi kører mod nord til Metz, hvor vi skal se domkirken med bl.a. glasmosaikker af Chagall. Bestilt frokost. Derpå køres op langs Mosel floden ind i Tyskland. Overnatning Hotel Sewing, Müden. Der vil være middag. Der gøres stop hos små vinsteder.
20. SEPTEMBER
Vi følger Mosel et godt stykke og gør holdt ved en vingård. Derpå går det nordpå mod Danmark. Vi forventer at være retur, så man kan nå et tog fra Fredericia til landets østlige dele.
TURENS PRIS OG TILMELDING
Turens pris er 5.950 kr. inklusive de nævnte 3 frokoster og 5 middage (drikkevarer er på egen regning). Tillæg for enkeltværelse 1.150 kr.
Tilmelding senest den 25. april. Først til mølle-princippet er gældende. Turen gennemføres ved 30 deltagere. Max. antal deltagere alt efter hvor mange værelser vi kan skaffe. Turens tekniske arrangør er Hanstholm Rejser.
Tilmelding og betaling er bindende dvs. ingen tilbagebetaling.
Husk at tegne en afbestillings- og rejseforsikring.
Man tilmelder sig ved at gøre følgende to ting:
1. Sende nedenstående oplysninger til
Jan Kock
Vilhelm Kyhns Alle 2
8270 Højbjerg
eller mail til: kock_jan@hotmail.com
2. Indbetale et depositum på 1.000 kr. pr. person til Glasmuseets Venner på konto i Sparekassen Kronjylland reg. nr. 9360 konto nr. 3085606904.
Restbeløbet kr. 4.950,- + evt. tillæg for enkeltværelse kr. 1.150,- betales senest den 1. august 2020.
HUSK at anføre deltagernavn/navne (som de står i passet) og “Alsace” på både tilmelding og indbetaling.
OPLYSNINGER TIL JAN KOCK
Glas, vin & kultur i Alsace 15.-20. september 2020
Navn 1
Navn 2
Gade og nr.
Postnr. By
E-mail-adresse
Mobilnr.
ØNSKER AT STIGE PÅ I:
Ebeltoft kl. 7.00
Aarhus kl. 8.00
Fredericia kl. 9.00
Ved grænsen kl. 10.30
OVERNATNING:
Ønsker enkeltværelse (mod tillæg på kr. 1.150,-)
Ønsker delt dobbeltværelse, evt. sammen med: