Tur til Wien, Bratislava og omegn 11. - 16. juli 2019
Arrangør Pavla Rossini
Glasturen starter i metropolen ved Donau - Wien, som huser mange historiske bygninger og byder på utallige kulturelle oplevelser. I halvanden dag her skal vi ikke kun udforske glas og dets traditioner i området, men også̊ besøge en af sæsonens vigtigste kunstudstillinger, som tiltrækker turister fra hele Europa.
Da vores hotel kun ligger et stenkast fra Museumskvarteret, kan vi allerede den første eftermiddag se den største samling af den østrigske art-nouveau maler Gustav Klimt samt expressionisten Egon Schiele på Leopold Museum. Udover de aktuelle udstillinger huser museets øverste etage møbler, keramik, sølv, glas mm. tegnet af Wiener Werkstätte repræsentanter som arkitekter Otto Wagner eller Josef Hoffmann. Der bliver også̊ tid til lidt shopping på den nærliggende længste shopping-gade Mariahilferstrasse, og dagen slutter med fælles middag på det populære værtshus Glacis Beisl.
Den næste dag begynder enten med at se en af de aktuelle udstillinger med en af de større gamle mestre på Kunsthistorisk Museum eller moderne kunst på Albertina (den østrigske maler Hermann Nitsch eller irsk-amerikanske Sean Scully). Hvis vi ikke orker det og har hang til kager og søde sager, kan vi spadsere gennem Burggarten mod Kärntnerstrasse med et stop ved Hotel Sacher bag Staatsoper-bygningen, eller vi kan besøge Wiens mest berømte konditori Demel grundlagt i 1786 for at smage den kendte kage Sachertorte.
På Kärntnerstrasse finder man bl.a. krystalgiganten Swarowskis megastores, men vi sigter efter nr. 26, som huser Lobmeyrs eksklusive glasforretning med et lille museum. Det verdenskendte firma startede i 1823 som glasdistributør og ledes i dag af sjette generation Rath familie. Gennem årene fremstillede man glas i forskellige stilarter fra historismen til artdeco eller modernisme. F.eks. bar-set fra den periode tegnet af Adolf Loos er i dag et efterspurgt samlerobjekt. Lobmeyrs overdådige lysekroner, servicer med minutiøse glasgraveringer eller papirtynd ”muslin” drikkeglas kan beundres både her eller senere på nærliggende værksted.
Efter at vi har passeret domkirken Stephans Dom, drejer vi mod Kohlmarkt for at se et af de få glasgallerier, som beskæftiger sig med moderne glaskunst. Galleriets ejer André Sikabonyi vil præsentere sin kollektion, hvor der er repræsenteret ikke kun østrigsk glas, men glasobjekter fra hele verden.
Herfra kører vi til MAK - Museum für angewandte Kunst, hvor vi i museets café med interiør designet af Lobmeyr kan få en hurtig sen frokost. På guided tour får vi indblik i en af det centrale Europas store kulturelle perioder – Wiens Modernisme. I den tværæstetiske opsætning, som dækker periode fra 1900 til 1938 præsenteres forskellige discipliner indenfor kunsthåndværk. Der bliver lagt fokus på glas tegnet af Stepfan Rath, Dagobert Peche, Kolo Moser, Josef Hoffmann, Marianne Rath mm. Flere af dem har været aktive i Wiener Werkstätte og glasset blev for det meste fremstillet i Bøhmen.
Efterfølgende kører vi i bus ca. 90 km til Slovakiets hovedstad Bratislava, som ligger på begge bredder af Donau og grænser op til både Østrig og Ungarn. Efter indkvartering spiser vi en fælles middag på nærliggende restaurant på hotel Devin, som er renoveret i 1960-er Retro stil, og hvor store vinduetspartier med ætsede billeder af den slovakiske kunstner Ctibor Belan er bevaret.
De næste tre og en halv dag skal vi udforske slovakisk glas og dets lange tradition for dygtigt håndværk. Efter morgenmad spadserer vi gennem byens centrum til gallerierne Nova og Nedbalka for at se de aktuelle glasudstillinger, hvorefter vi kører til glasstudio af Pavol Hlóška. Han har læst glas på Bratislavas Kunstakademi, hvor Václav Cigler grundlagde glasafdelingen i midten af 60-erne. Hlóškas geometrisk nøjagtige værker er skåret ud af en blok, ofte geometrisk glas og reagerer aktiv på omgivelser. Prismeslebne objekter med farveeffekter og indre-strukturer karakteriserer glas af Oliver Leššo, en af de dygtigste kunstnere i den yngre generation. Udover stage-of- art værksteder af de to, besøger vi Ašot Haas, som ofte kombinerer glas med forskellige lyskilder og arbejder med optisk-kinetiske virkninger.
Dagens program afsluttes med besøg på Danubiana, det meget smukke moderne kunstmuseum på en halvø i Donau, som ligger ca. 20 km nord for Bratislava.
Museets arkitektur er udformet som et skib og rummer en udsøgt samling af yngre slovakiske kunstnere tillige med mindre udvalg af udenlandske kunstnere. Lige så̊ spændende er den udendørs 8000 m2 store skulpturpark.
Næste dag skal vi sejle på Donau til Devin for at besøge glasstudiet af grundlæggerne af støbte glasskulpturer i Slovakiet, ægtefællerne Zora & Stěpán Palo. De har begge to en del monumentale værker på deres kunstnerkonto og Zora har virket som professor på universitet i Sunderland. Efter en fælles frokost på en hyggelig lokal restaurant skal vi se på middelalder slotsruiner beliggende i fantastiske naturomgivelser.
Herfra kører vi til Zlaté Piesky for at hilse på Palo Macho og se hans imponerende værker – stemningsfulde, abstrakte billeder malet på slumpet glas med reliefstruktur. Da han underviser på Kunstakademiet, er der mulighed for også̊ at se nogle arbejder af hans elever, udført ofte i adskillige maleteknikker. Hvis vi har lyst, kan vi efter dagens oplevelser slappe af ved nærliggende sø enten for at nyde svømmetur eller en kold øl.
Mandag morgen går turen på ca. 160 km nordøst mod Lednické Rovne, hvor Slovakiets ældste glasværk Rona ligger. På en guidet tur kommer vi til at se både produktionen af hånd- og maskinlavet drikkeglas, inkl. automatisk fremstilling af stilken. Designer, prof. på Kunstakademiet Patrik Illo vil vise os Ronas sample-rum samt det lokale glasmuseum, hvor både historiske glasemner samt kunstværker fra glassymposier er udstillet. Efter frokost kan der købes Ronas glas i factory outlet. På vej tilbage til Bratislava standser vi i Pezinok, et område kendt for dets vintradition. På slottet her er der et privat glasmuseum med international glaskunst under opbygning. Hvis museet ikke skulle være åbnet endnu, må vi nøjes med vinsmagning i Slots Keller.
Næste dag afsluttes turen med formiddags City Walk i den gamle bydel. Vi skal besøge St. Martins katedral, hvor flere ungarske konger er blevet kronet, samt Bratislava Slot for at for sidste gang nyde udsigten over byen.
Prisen for turen er 6.700 kr. og indeholder:
- Flyturen København/Wien retur: torsdag den 11. juli: CPH/VIE 10:10 – 11:55 tirsdag den 16. juli VIE/CPH 15:15 – 17:00
- 5 overnatninger i dobbeltværelse i Wien (hotel Admiral***) og Bratislava (Park Inn by Radisson ****) inkl. morgen-buffet
- tillæg for enkelt- værelse 1.200 kr.
- egen bus: Wien - Bratislava - Devín - Lednické Rovne - Bratislava - Wien
- bådtur på Donau til Devín
- 3 x fælles frokost/middag i Wien og Bratislava
OBS For at beholde de fordelagtige priser skal der betales depositum for flybilletter (Austrian Airlines) samt indkvartering på 2.000 kr. allerede medio marts. Derfor bedes man venligst indbetale depositum 2.000 kr./person hurtigst muligt, dog senest den 10. marts. Det resterende beløb 4.700 kr. senest den 31. maj.
Er der spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Pavla Rossini på mail: pavlarossini@gmail.com eller telefon 61 68 79 52.