Sverige

Noter fra rekognoscering i Glasriket 1.-3. april 2011
før tur med Glasmuseets Venner 8.-9.oktober 2011
Deltagere: Grete & Thomas Skousen, Käthe & Finn Sibo, Hanne Werner

Af Hanne Werner  

Øst-gruppen foretog i april 2011 en rekognogseringstur til Glasriket for at planlægge Venne-foreningens tur i september. Den følgende tur-beskrivelse kan måske være til gavn for medlemmer, som på egen hånd vil besøge Glasriket. 

Bergdala

Bergdala ligger ca. 4 km nord for Hovmantorp.Bergdala er et af de ældste glasbrug. Som speciale har man blå-kant-glas. Nu omfatter Bergdala også den tidligere Strömbergshytte og har derfor både brugs- og kunstglas. Udover glashytten er der en butik med gode brugs- og kunstglas. Åbent 10-17.

Bergdala Wärdshus ved siden af hytten kan servere frokost med vand eller letøl for 125 SEK. Har også Hyttsill-arrangement (min. 30 personer) med glasblæsning (1 mand). Pris 375 SEK pro persona hvilket inkluderer letøl og vand. Mellanöl koster 35 SEK.

Hyttsill-menuen omfatter som overalt i Glasriket: Sild bagt i glasovn, medisterpølse, stegt flæsk, bagte kartofler med kryddersmør, tyttebær, brød & smør, ostekage og kaffe. Mellanöl andre alkoholdige drikke kan bestilles og betales særskilt.

Alternativt serverer værtshuset 2-retters menu til 275 SEK pro persona.

Bergdala kan byde på Bed & Breakfast i rødmalede træbygninger, de gamle glasblæserboliger. 21 pæne værelser, heraf 16 stk. 2-sengs, 4 stk. 3-sengs og 1 stk. 4-sengs fordelt på 3 huse, hvert med 3 toiletter og 3 brusebade på gangen. Pris 350 SEK pp inkl. morgenmad.

Kontakter:
Tlf. +46 478 180 30
info@bergdala.com
www.bergdala.com

Erikshyttan

Erikshytten kan findes i Åfors, Eriksmåla. Hytten har danske glasblæsere (Erik Sørensen & Maja Cunningham), som er dygtige, fantasifulde og humoristiske. Der er lidt trangt omkring blæseriet, så et større selskab må skiftevis se butik og hytte. Mange gode glasting, flere med armaturer. Åbent 12-16.

De bliver glade, hvis man medbringer store aviser (Politiken, Frb. Amtsavis) som de anvender til indpakning!

Kontakter:
Marknadsvägen 3, 36 194 Eriksmåla.
Tlf. +46 471 413 00 eller +46 471 411 55
sörensen_02@hotmail.com
www.erikshyttan.se  

Transjö

Transjö er dels en butik med en fin udstilling ved en bæk i en skovkant, dels en arbejdende glashytte. Hytten drives af to topfolk indenfor studioglas: Reitzman & Carlsen. Endvidere deltager et par elever i arbejdet bl.a. norsk-danske Lars Skulberg, som bl.a. forklarede os om anvendte teknikker. Fin glaskunst. Åbent 10-16 (frokostlukket 12-13), lørdag blæser eleverne kl 8-12 & 13-16, søndag ikke glasblæsning.

Kontakter:
Tlf. Lars Skulberg +46 478 505 62 eller +46 478 507 00. skulbala@gmx.net 

Kosta

Et besøg i Kosta er et must når man er i Glasriket. Kosta har museumsgalleri, blæsning, stor traditionel butik, ny café. Endvidere et flot, dyrt glaskunstpræget hotel med ditto restaurant & bar. Selv om man ikke skal bo på hotellet er det et besøg værd. Jf. i øvrigt Jan Kock’s beskrivelse af hotellet i Glasposten.

Omvisning på hele området (ca 45min) kan bestilles hos Kristina Sparr i museet, pris 900 SEK for 30 personer (0046 478 34 529, kristina.sparr@orrefors.se, www.kostaboda.com).
Overnatning 2.500 SEK for dobbeltværelse, 1.700 SEK for enkeltværelse, m. morgenmad. Åbent 10-17.

Restauranten kan servere lunch (smørgåsbord/buffet), kaffe & dessert for 225 SEK uden vand/øl fra kl. 12. Lättöl 30, starköl 65 SEK.

Mats Jonasson, Målerås

Butik og designcenter, som også er et galleri. Endvidere en glashytte. Ovenover galleriet er der et værtshus, som kan servere kaffe og småkage samt frokost. Frokost 75 SEK for dagens ret (se fotos ang. menu) inkl. kaffe. Åbent 10-16. 

Micke Johansson

Der er i april 2011 åbnet et helt nyt sted ca. 2 km syd for Örsjö i kanten af skov. Pæn lille butik med kunstglas, der ikke var særlig spændende. Glashytten havde nogenlunde god plads til tilskuere. Denne hytte blev afskrevet som turmål for os. 

Johansfors

Emmaboda. Stor butik, afsluttet med museum. Ikke særligt spændende glas. Afskrevet som turmål. 

Skruf Glasbruk.

En butik samt en stor glashytte med 1 hold glasblæsere. Laver såvel mindre serier som unika. (Vi fik kaffe og vafler m. flødeskum og jordbærsyltetøj - kan serveres for 25 SEK pr. person med omvisning). Åbner søndag kl 11, men kan aftales åbnet før.

Fin butik i kælderplan med innovative brugsglas til rimelige priser. God stemning overalt. 

Växjö Domkirke

Väksjö Domkirke er åben og gratis adgang. Kirken bør besøges p.g.a. den moderne kunst bl.a. glaskunst som er installeret. Alter i glas (Bertil Vallien), metal og beton. Kor og sidekapeller med vinduer i moderne glaskunst. Smedejernstræ m glasblade, figurer af Eva & Adam, Jesus og Maria m.m. Symbolfyldte vægmosaikker. Guide kan bestilles (ring Åsa Dahlstedt 0046 470 704824). Pt gratis, men donation forventes. 

Smålands Museum, Växjö

Museet ligge på Söder Järnvägsgatan 2 lige i nærheden af domkirken. Åben kl 11-17. Gratis om søndagen. Der findes et cafeteria (søndag dog lukket). Lille souvenirbutik. Museet har glas i 2 etager. Én med glasudviklingen i området med gamle glas og én med udviklingen i Studioglas.

 


  Glasmuseets Venner · Strandvejen 8 · 8400 Ebeltoft