Glastip

Glastip er en nyhedstjeneste for alle glasinteresserede som vil følge med i hvad der sker omkring glaskunst i Danmark.
 
Det er en mailbaseret service med løbende indsamling og udsendelse af nyheder om aktiviteter i glasverdenen – udstillinger på museer og gallerier, glasbegivenheder, glasværkstedernes aktiviteter, arrangementer og udgivelser m.v.
 
Glastip redigeres af GMV-medlem Morten Ledet som kan kontaktes på glastip@mail.tele.dk. Alle glastip modtages med tak.
 
Glastip i arkiv vil i sagens natur være uaktuelle på forskellig vis, ligesom der må tages forbehold for at linkningen kan svigte i det omfang de pågældende hjemmesider ændres eller forsvinder.
 
Søgning i Glastip-arkivet er lettest udefra via en søgemaskine (fx Google) hvor man skriver søgeordet (fx en glaskunstners navn) plus ordet glastip.
 
EU's persondataforordning – General Data Protection Regulation – bestemmer at offentlige og private organisationer og institutioner skal beskytte de personlige oplysninger de ligger inde med i kraft af deres virksomhed – og gøre rede herfor. Nyhedsbrevet Glastip fører et kartotek med navne og mailadresser på dets abonnenter. Disse oplysninger befinder sig på en pc og på en service hos TDC som kun Morten Ledet har adgang til. Oplysningerne bliver ikke brugt til andet formål eller videregivet til tredjepart.

Ved din tilmelding som abonnement accepterer du dette forhold. Du kan altid framelde dig ved at svare på et Glastip.

Nyhedsbrev fra Glastip


  Glasmuseets Venner · Strandvejen 8 · 8400 Ebeltoft